SAVE - Rudersdal

Dette er en oversigt over bevaringsværdige bygninger i Rudersdal Kommune.

Bevaringsværdige bygninger
Bevaringsværdien af de enkelte bygninger er fastlagt efter SAVE analysemetoden. SAVE metoden (Survey of Architectural Values in the Environment) blev udviklet i slutningen af 1980’erne efter beslutning i Folketinget om at opprioritere kommunernes indsats indenfor bevaringsområdet.

Den enkelte bygning tildeles en bevaringsværdi (den såkaldte SAVE-værdi) på baggrund af bygningens arkitektur, kulturhistorie, det omgivende miljø, originalitet og tilstand. Ved værdivurderingen vægtes arkitektur og kulturhistorie tungest. SAVE-værdien udtrykkes ved hjælp af et tal fra 1 - 9, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste.

SAVE-værdien grupperes efter en tredelt skala, således:
Høj bevaringsværdi: 1 - 3 (vises med mørk rød farve)
Bevaringsværdi: 4 - 6 (vises med lys rød farve)
Bevaringsværdier: 7 - 9 (vises med blå farve)
Ikke registrerede bygninger (vises med lys grå farve)

Klik på en bygning i kortet for at se SAVE registreringen eller søg en adresse i adressefeltet og tryk på søg. Ved ny søgning tryk på ryd og søg derefter på ny adresse.

Med hensyn til bygningsfredninger kan vi henvise til Slots- og Kulturstyrelsens register over Fredede- og bevaringsværdige huse (FBB)